Din radio er lokal

Med masser af god musik, meninger, højt humør, lokale nyheder og friske vejrudsigter er Nuuk FM med dig 24 timer i døgnet - året rundt.

Som den eneste lokalradio i Grønland med et gennemført professionelt format spiller Nuuk FM både grønlandske, danske og internationale hits i en skøn blanding.

”God musik er noget af det vigtigste for Nuuk FM, og vi arbejder hele tiden for at kunne spille de nyeste hits som vi så blander op med alle klassikerne fra 70’erne, 80’erne og 90’erne,” siger Henrik Arkalo Broberg, radiochef på Nuuk FM.

Foruden musikken er radioprogrammer som Morgenholdet, Henrik og Bjarne, Radiobingo, Nyhederne og vejrudsigten med til at give Nuuk FM et lokalt indhold.

”Vi er til for Nuuk, og vi lever af Nuuk, så det er klart, at det er her, at vi tager vores udgangspunkt,” siger Henrik Arkalo Broberg.

Nuuk FMs lyttere er typisk både mænd og kvinder mellem 15-49 år – en aldersgruppe, der udgør 61 procent af befolkningen i Nuuk.

Det gør samtidig Nuuk FM til et af de stærkeste reklamemedier i Grønland.

”Hvis man vil have sit budskab ud, så er der kun ét sted, der på samme tid tilbyder opmærksomhed, kvalitet og billige priser – og det er Nuuk FM,” siger Masaana Egede, fhv. reklamechef på Nuuk FM.

Nuuk FM råder over eget moderne produktionsstudie, der i stand til at lave reklamer på et højt niveau.

Lokalradioen i Nuuk har eksisteret under mange forskellige navne, konstruktioner og ejere siden 1980’erne – blandt andet som Radio Nuummiunut, Radio Uptown Nuuk og Nuummiut Tusaataat.

Nuuk FM er officielt født den 1. november 2003 og ejes i dag af Sisimiut Tusaataat, der også laver lokalradio i Sisimiut.

Der er seks fastansatte medarbejdere på Nuuk FM.






BENYTTER DU KATUAQ BIO?
Ja
Nej
Antal stemmer:5484
Se tidligere afstemninger





MEDLEMMER, DER HVER HAR VUNDET BINGOPLADER D.24.JUNI
Petrine Nielsen
Grethe Rasmussen
Anna Alaufesen
Jakob Mathæussen
Marie Larsen



Skriv til Nuuk FM Sitemap Link til Nuuk FM?
Nuuk FM Nuukullak 32–B Postboks 1462 DK-3900 Nuuk Tlf. +299 34 2460 Fax.: +299 34 2461 info@nuukfm.gl