Din radio er lokal
Med masser af god musik, meninger, højt humør, lokale nyheder og friske vejrudsigter er Nuuk FM med dig 24 timer i døgnet - året rundt.
Som den eneste lokalradio i Grønland med et gennemført professionelt format spiller Nuuk FM både grønlandske, danske og internationale hits i en skøn blanding.
God musik er meget vigtig for Nuuk FM. Derfor har vi det bedste fra 70'erne, 80'erne, 90'erne, 2000'erne og selvfølgelig det allernyeste. Det er vigtigt for Nuuk FM, at vi så ofte så muligt får opdateret musikken. Derfor får Nuuk FM nyt musik hver eneste uge, så vi altid er opdateret med det allernyeste fra musikverdenen.
Foruden musikken er radioprogrammer som Snushanen samt vejrudsigten med til at give Nuuk FM et lokalt indhold.
Nuuk FMs lyttere er typisk både mænd og kvinder mellem 15-49 år – en aldersgruppe, der udgør 61 procent af befolkningen i Nuuk.
Det gør samtidig Nuuk FM til et af de stærkeste reklamemedier i Grønland.
”Hvis man vil have sit budskab ud, så er der kun ét sted, der på samme tid tilbyder opmærksomhed, kvalitet og billige priser – og det er Nuuk FM,” siger Claus Nissen, reklamechef på Nuuk FM.
Nuuk FM råder over eget moderne produktionsstudie, hvor producer Daani Lynge får lov til at udfolde sig, og derved være i stand til at lave reklamer på et højt niveau.
Lokalradioen i Nuuk har eksisteret under mange forskellige navne, konstruktioner og ejere siden 1980’erne – blandt andet som Radio Nuummiunut, Radio Uptown Nuuk og Nuummiut Tusaataat.
Nuuk FM er officielt født den 1. november 2003 og ejes i dag af Sisimiut Tusaataat, der også laver lokalradio i Sisimiut.
Der er fem fastansatte medarbejdere på Nuuk FM.
|